Priser på bryllupsfotografering

Min tilgang til fotograferingen er bryllupsjournalistisk. Denne genre er lidt anderledes end traditionel bryllupsfotografering, idet fotografen er meget mere neutral og “usynlig”. Jeg vil ikke tiltrække mig opmærksomhed eller påvirke begivenhederne. Jeg afdækker begivenhederne sådan som de naturligt udspiller sig og forsøger at indfange det bedste fra de store og små øjeblikke på dagen med deres stemninger og følelser.

Erfaringen viser, at der på denne måde bliver en mere AFSLAPPET og NATURLIG ATMOSFÆRE – især hos brudeparret. I behøver således ikke at føle, at I konstant skal stille jer an – men mere kan være jer selv. Det giver ganske enkelt nogle meget stærke og naturlige billeder.

Jeg altid åben overfor særlige ønsker fra jeres side. På location kan vi kombinere de stemningsfyldte billeder med portræt-billeder i trationel eller reportage-stil alt efter, hvad I ønsker. I har også indflydelse på stilen på de færdig-behandlede billeder – om temaet skal være roligt og traditionsrigt eller vildt og moderne.

Jeg tilbyder i udgangspunktet 5 bryllupspakker. Har I ønsker til ændringer i en pakke er jeg altid indstillet på at sammensætte en pakke, som passer til jeres ønsker og behov. Klik på fanerne herunder for at se priser mv.:

Alle bryllupspakker inkluderer følgende:

  1. Fotograferingen
  2. Alle udvalgte og digitale bryllupsbilleder, som omhyggeligt er bearbejdet og optimeret individuelt (ca. 130 - 300 billeder afhængig af pakke)
  3. Samtlige digitale bryllupsbilleder fra dagen i rå og ubehandlet udgave (ca. 500 - 1200 billeder afhængig af pakke)
  4. Alle rettighederne til bryllupsbillederne i høj opløsning (til brug til print, forstørrelser, print af fotobøger mv.)
  5. Hjemmeside-galleri - vis bryllupsbillederne til jeres familie og venner med det samme - online

 

Tusind tak for sidst og for dit fantastisk flotte arbejde – vi havde den bedste dag. Du formåede virkelig at være diskret på dagen, men har alligevel været med på alle de vigtige tidspunkter og fået taget nogle helt vildt flotte og fantastiske billeder – det er helt perfekt. Vi kunne ikke være mere tilfredse med resultatet og vil helt sikkert anbefale dig til andre der der får brug for en bryllupsfotograf.

Britt & Thomas